Hus og have

Sommer og det franske køkken

Enhver der har været på ferie i Frankrig og særligt Sydfrankrig, vil formentlig kunne nikke genkendende til menukortets ‘moules frites’, som på dansk er blåmuslinger med pommes frites. De nydes ofte med en lækker sauce, som er fordelt udover muslingerne og hertil et glas koldt rosé eller hvidvin. Indenfor de sidste par år er den, vel nok franske egnsdelikatesse, også kommet til Danmark, og den nydes i det ganske land, både på de velbesøgte cafeer i byerne men så sandelig også derhjemme. Det er ofte, at man i selv de mindre supermarkeder ser blåmuslinger i køledisken, således man ikke partout skal ind til en fiskehandler. Omvendt vil man få et noget friskere produkt, hvis man besøger en fiskehandler, og køber muslingerne der i stedet. Er man tryg ved vand og ved, hvordan man ser, om en blåmusling er frisk nok til at spise, kan man sågar selv tage til en af de danske strande og gå på jagt i vandkanten. ‘Fritterne’ kræver næppe megen jagt, da de fleste har dem på køl i egen fryser.
Bon appetit!